mySupply©dk

E- businessløsninger

Professionel rådgivning og løsninger til elektronisk handel.

strategy

Vores erfaring

Vi har gennem de sidste 7 år specialiseret os i rådgivning om og implementering af e-handelsløsninger og brugen af elektroniske handelsdokumenter. Vi udvikler standardløsninger til den elektroniske handel og implementerer SAP indkøbs- og e-handelsløsninger.

Vi deltager aktivt med etableringen af standarder for den elektroniske handel såvel i Danmark som i Norden og i det øvrige EU. Vi deltager i arbejdet med at udarbejde såvel den elektroniske faktura (OIOXML), som afløseren (OIOUBL) samt den nordeuropæiske NES-standard. Vi har implementeret brugen af ebXML i Danmark.

ebXML er en standard for løsninger til udveksling af forretningsdokumenter via internettet. Herudover deltager vi i udviklingen af den nye offentlige standard for udveksling af elektroniske dokumenter via internettet (OIOSI).

Høj ekspertice

Ved at samarbejde med os får du adgang til en bred erfaring i brugen af de forskellige standarder for handelsdokumenter både de elektroniske fakturaer (OIOXML) og den nye standard for forretningsdokumenter (OIOUBL), der afløser OIOXML og udvider brugen af den elektroniske faktura med ordrer, ordrebekræftelse, rykker og kreditnotaer m.v., Udover de nye standarder yder vores konsulenter også rådgivning om brugen af EDI.

Vi har endvidere stor kompetence i anvendelsen af elektroniske kataloger, organisering af elektroniske kataloger og katalogstandarder

Gode referencer

Vi har været med i udviklingen af den elektroniske faktura og har været anvendt som rådgivere for offentlige myndigheder i forbindelse med udviklingen af de nye OIOUBL og NES standarder.

Vi har implementeret indkøbs- og katalogløsninger hos flere virksomheder og offentlige organisationer, samtidig med at vi har en bred kundebase blandt små og mellemstore virksomheder såvel i Danmark som i udlandet.

Stærke produkter

Vi har udviklet gode solide og velafprøvede produkter der håndterer forretningsprocesserne både for kunde og leverandør, samt formatering og udveksling af de relevante elektroniske dokumenter parterne imellem.

Vi har udviklet løsninger og værktøjer til udførelse af alle opgaver i forbindelse med den elektroniske handel og nogle anvendes som generelle løsninger for de offentlige myndigheder.

Kontakt mySupply for at høre om dine muligheder.